Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kongs-emnerne. Historisk skuespil i fem akter - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
INGA.
Min søn – min konge, – o, hvor du er god
og kærlig! Jeg stod i en krog og så dig, da du gik
fra bispegården; du så så sorgfuld ud; jeg kunde
ikke skilles fra dig på slig vis!
HÅKON.
Gud være takket for det. Du var visselig den
bedste, som kunde komme nu! Margrete, – min
moder, – jeg har syndet svarligen; jeg har stængt
mit hjerte for eder to, som er så rige på kærlighed.
MARGRETE
(kaster sig om hans hals).
O, Håkon, min elskede husbond; står jeg dig
da nu nær?
HÅKON.
Ja, ja; det gør du; ikke for at give mig kloge
råd, men for at lyse og skinne på min vej. Lad
komme hvad der vil, jeg kender Herrens styrke
i mig!
DAGFINN BONDE
(kommer ilsomt fra baggrunden).
Herre, herre! Nu er det værste hændt!
HÅKON
(smiler tillidsfuldt, idet han trykker Margrete og Inga tæt op til sig).
Jeg véd det; men det har ingen nød, gamle
Dagfinn! Er der end to konger i Norge, så er der
kun én i himlen, – og han grejder det nok!
Teppet falder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
