- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Andet bind /
470

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kongs-emnerne. Historisk skuespil i fem akter - Femte akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

KONG SKULE.

Hils din herre, og tak ham for godt venskab.
Du kan sige, han er den eneste konge, som skikker
hjælp til Skule den første af Norge!

KORSBRODEREN.

Hør nu, kong Skule, hvi hid jeg er sendt.
Han har mange tjenere, han dernede,
og hver har sit strøg i verden at frede;
jeg fik Norge, thi her er jeg kendt.
Håkon Håkonssøn er ingen mand for os,
vi liker ham ikke, han byder os trods;
se, han må falde og du skal styre,
som eneste ejer af kronen den dyre.

KONG SKULE.

Ja, giv mig kronen! Har jeg den, så skal jeg
nok styre slig, at jeg kan købe mig løs igen.

KORSBRODEREN.

Ja, det kan vi altid snakkes om siden.
Inat det gælder at nytte tiden.
På Elgesæter sover kong Håkons barn; -
fanger du det i dødsens garn,
da hvirvles hver modstand som fnug for vejret,
da er du konge, da har du sejret!

KONG SKULE.

Tror du så visst, at jeg da har sejret!

KORSBRODEREN.

Hver mand i Norge sukker om fred;
kongen må eje et kongs-emne med,
en ætling, som arver sin faders rige;
thi folket er træt af de hundredårskrige.
Rejs dig, kong Skule, inat det gælder;
nu eller aldrig du fienden fælder!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:28:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/2/0488.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free