- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Andet bind /
478

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kongs-emnerne. Historisk skuespil i fem akter - Femte akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

KONG SKULE.

Så er ætten samlet på Elgesæter inat.

SIGRID.

Ja, samlet efter lange forvildede tider.

KONG SKULE.

Nu fattes kun Håkon Håkonssøn.

MARGRETE og FRU RAGNHILD
(klynger sig med et smerteligt udbrud fast til ham).

Min fader! - Min husbond!

KONG SKULE
(ser bevæget på dem).

Har I elsket mig så højt, I to? Jeg søgte efter
lykken ude i det fremmede, og agtede aldrig på, at
jeg havde et hjem, hvor jeg kunde fundet den. Jeg
jog efter kærlighed gennem synd og brøde, og vidste
aldrig, at jeg ejede den i kraft af Guds og
menneskenes lov. - Og du, Ragnhild, min hustru, du,
som jeg har forbrudt så meget imod, du lægger dig
varmt og blødt op til mig i nødens højeste stund,
du kan skælve og ræddes for den mands liv, som
aldrig har kastet et solglimt over din vej.

FRU RAGNHILD.

Du forbrudt! O, Skule, tal ikke så; tror du jeg
nogen tid skulde vove at gå irette med dig!
Jeg har altid været for ringe for dig, min høje husbond;
der kan ikke hvile skyld over nogen gerning, som
du har øvet.

KONG SKULE.

Har du troet så trygt på mig, Ragnhild?

FRU RAGNHILD.

Fra den første dag, jeg så dig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:28:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/2/0496.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free