Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peer Gynt. Et dramatisk digt i fem akter - Femte akt - Et andet strøg på moen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stundom blir knapperne hæmpeløse.
Hvad gjorde så du?
PEER GYNT.
Jeg slang skrabet væk.
KNAPPESTØBEREN.
Ja vel; Jon Gynt havde ord for at sløse,
sålænge han åtte i skæppe og sæk.
Men, Mester, ser du, er sparsom, han;
og derfor blir han en holden mand.
Han slænger ikke væk, som rent udugeligt,
hvad der som råstof kan blive brugeligt.
Du var nu ætlet til en blinkende knap
på verdensvesten; men hæmpen glap,
og derfor skal du i vraggods-kassen,
for, som det hedder, at gå over i massen.
PEER GYNT.
Du mener da vel aldrig, at få mig gydt,
sammen med Peer og Pål, til noget nyt?
KNAPPESTØBEREN.
Jo, så min sæl mener jeg så.
Det har vi gjort med ikke så få.
På Kongsberg gør de det samme med penge,
hvis præg er slidt ved at rulle for længe.
PEER GYNT.
Men dette er jo liderligt gnieri!
Kære min ven, lad mig slippe fri; –
en hæmpeløs knap, en blankslidt skilling, –
hvad er det for en mand i din Mesters stilling?
KNAPPESTØBEREN.
Å, såsom og eftersom ånden er i en.
så har en jo altid metalværdien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
