Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte - Et rimbrev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Et rimbrev
Min kære ven!
De skriver mig bekymret til og spørger
hvi slægten går så underlig fortrykt,
ej ildnes op i fryd og ikke sørger,
men synes ruge på en uklar frygt, –
hvi intet held formår at live ånderne,
hvi ingen er sin egen modgangs dommer,
hvi hvermand tager skæbne-gunst og vånderne
med sløvheds ro, og venter hvad der kommer.
Kræv ikke, ven, at jeg skal gåden klare;
jeg spørger helst; mit kald er ej at svare
Men da De nu har dyppet Deres pen,
så skal det dog ej være gjort forgæves, –
at sige, hvis ej med bestemthed kræves
et svar, som svarer sådan ligehen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
