- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Femte bind /
86

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cæsars frafald. Skuespil i fem akter - Anden akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

svimlende højde og et svælgende dyb -. Hvad
mening er der i disse røster, som råber til mig fra
øst og vest, at jeg skal frelse kristendommen? Hvor
er den, denne kristendom, som skal frelses? Er den
hos kejseren eller hos Cæsar? Jeg tænker, deres
gerninger skriger: nej, nej! Er den hos de mægtige
og fornemme, - hos disse hoffets lystne halvmænd,
som folder hænderne over den mætte bug og piber:
mon Guds søn er skabt af intet? Eller er den hos
de oplyste, hos dem, der, ligesom du og jeg, har
drukket skønhed og lærdom af de hedenske kilder?
Hælder ikke de fleste af disse vore brødre til det
arianske kætteri, som kejseren selv har så stor
yndest for? Og nu den hele lurvede hob i riget, -
alle de, som raser mod templerne, som myrder
hedninger og hedningers slægt! Er det for Kristi skyld?
Ha-ha! bagefter slås de indbyrdes om de dræbtes
efterladenskaber. - Du kan spørge Makrina, om
kristendommen er at søge i ensomheden, - på søjlen,
hvor støtte-helgenen står på et ben. Eller er den i
stæderne? Kanske hos hine bagere i Konstantinopel,
som nys kæmped med næverne for at klare det
spørgsmål, om treenigheden består af tre personer
eller af tre hypostaser! - Hvem af alle disse skulde
Kristus ville tage i sin mund, om han steg ned til
jorden igen? - Frem med Diogenes-lygten, Basilios!
Lys op i dette nattemulm. - Hvor er
kristendommen?

BASILIOS FRA CÆSARÆA.

Søg svaret der, hvor det er at finde i alle
skrøbelige tider.

FYRST JULIAN.

Stæng ikke din kundskabs brønd! Læsk mig,
hvis du kan. Hvor skal jeg søge og finde?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:30:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/5/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free