- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Femte bind /
108

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cæsars frafald. Skuespil i fem akter - Tredje akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


FYRST JULIAN.

Maximos, - hvad er dette?

MYSTIKEREN MAXIMOS.

Roser i håret! Perlende vin! Se, se hist de
skønne lemmer i leg!

FYRST JULIAN.

Og midt under denne sansernes tummel vil
du - ?

MYSTIKEREN MAXIMOS.

Synden er kun i dit syn på det syndige.

FYRST JULIAN.

Roser i håret! Perlende vin!

(han kaster sig ned på et af hynderne ved bordet, tømmer en fyldt skål,
sætter den hurtigt fra sig og spørger:)

Ah, hvad var der i vinen?

MYSTIKEREN MAXIMOS.

En glød af den ild, som Prometheus stjal.

(han lægger sig ned på den anden side af bordet.)

FYRST JULIAN.

Mine sanser bytter virksomhed; jeg hører
klarhed og jeg ser toner.

MYSTIKEREN MAXIMOS.

Vinen er druens sjæl. Den frigjorte, frivillige
fange. Logos i Pan!

DE DANSENDE PIGER
(synger i forgården).

Frigør dig, tømmende
Bakki blod; -
vug dig på strømmende
rythmers flod!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:30:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/5/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free