Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cæsars frafald. Skuespil i fem akter - Fjerde akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er barbarers vis, kasted han sig ned for mig,
omklamred mine knæ, udgød tårer og bad for livet.
FYRSTINDE HELENA.
Med rædsels gysning gennem de kraftfulde
lemmer. Jeg ser den liggende Knodomar. - Dræbte
du ham, min elskede?
CÆSAR JULIAN.
Jeg kunde ikke dræbe denne mand. Jeg
tilsagde ham sikkerhed og loved at sende ham som
fange til Rom.
FYRSTINDE HELENA.
Uden at pine ham?
CÆSAR JULIAN.
Klogskab bød mig at handle mildt. Men da, -
jeg fatter ikke, hvorledes det gik til, - i
overstrømmende glæde, og med et hyl på sine læber, sprang
barbaren op, strakte sine bundne hænder ivejret og,
lidet kyndig, som han var i vort sprog, råbte han
med høj røst: priset være du, Julian, du mægtige
kejser!
FYRSTINDE HELENA.
Ah!
CÆSAR JULIAN.
Mine ledsagere vilde til at le; men
barbarkongens råb slog ned som et tændende lyn iblandt
soldaternes klynger. "Leve kejser Julian", råbte de
omstående; og råbet forplanted sig i videre og videre
ringe til det fjerneste fjerne; - det var som om
en Titan havde slynget et berg i verdenshavet; -
o, min elskede, tilgiv mig denne hedenske lignelse,
men -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
