Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cæsars frafald. Skuespil i fem akter - Fjerde akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
LÆGEN ORIBASES
(bøjer sig ærbødigt).
Jeg tror, min kunst er unyttig, herre!
(han går ud til højre.)
CÆSAR JULIAN.
Ah, du, Sallust! Hvad tykkes dig? Nu begynder
skæbnens bølger at vælte ind over slægten igen.
RIDDEREN SALLUST.
O, men der er redning. Oribases vil -
CÆSAR JULIAN
(kort og afværgende).
Fyrstinden dør.
RIDDEREN SALLUST.
O, om jeg turde tale! Om jeg turde efterspore
de lønlige tråde i dette fordærvelsens spind!
CÆSAR JULIAN.
Vær trøstig, ven; alle trådene skal komme for
en dag, og så -
TRIBUNEN DECENTIUS
(kommer fra baggrunden).
Hvorledes skal jeg nærme mig Cæsars åsyn!
Hvor urandsagelige er ikke Guds veje!
Sønderknust - ; gid du kunde læse i mine indvolde! Jeg
sorgens og ulykkens bud -!
CÆSAR JULIAN.
Ja, det må du sige to gange, ædle Decentius!
Og hvorledes skal jeg vel udfinde ord, bløde og
slørende nok, for at bringe dette i en tålelig
fremstilling for kejserens broderlige øre!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
