Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cæsars frafald. Skuespil i fem akter - Femte akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
RIDDEREN SALLUST.
Mener du dermed, at du vil træde af?
CÆSAR JULIAN.
Kejseren er affældig.
RIDDEREN SALLUST.
O, dette forfængelige håb! (kaster sig på knæ.) Så
tag mit liv, herre!
CÆSAR JULIAN.
Hvad nu!
RIDDEREN SALLUST.
Cæsar, tag mit liv; jeg vil heller dø på dit end
på kejserens bud.
CÆSAR JULIAN.
Rejs dig, ven!
RIDDEREN SALLUST.
Nej; lad mig ligge for min Cæsars fødder og
tilstå alt. O, dyrebare herre, - at måtte sige dig
dette! - Da jeg opsøgte dig i lejren ved Rhin, - da
jeg minded dig om vort fordums venskab under
samværet i Grækenland, - da jeg bad om at måtte dele
krigens farer med dig, - da, o, Cæsar, da kom jeg
som en lønlig spejder i kejserens sold -
CÆSAR JULIAN.
Du -!
RIDDEREN SALLUST.
Mit sind havde i nogen tid været optændt af
harm imod dig; du mindes hin ringe tvist i Mailand,
- dog ikke ringe for mig, som havde håbet, at
Cæsar skulde hjælpe min svigtende lykke på fode
igen. Alt dette drog man fordel af i Rom; man holdt
mig for den rette mand til at efterspore dine veje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
