Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cæsars frafald. Skuespil i fem akter - Femte akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
CÆSAR JULIAN.
Om jeg frivilligt drog mig tilbage i ensomheden,
hengivende mig til den visdom, jeg her har været
nødt til at forsømme? Vilde de nye magthavere tåle
en slig tilværelse? Vilde ikke blot det, at de vidste
mig ilive, være som et hængende sværd over deres
hoveder?
RIDDEREN SALLUST.
Den vordende kejserindes slægtninge er de mænd,
som omgav Cæsar Gallos i hans sidste timer.
CÆSAR JULIAN.
Tribunen Skudilo. Tro mig, ven, - jeg har
ikke glemt det. Og for denne blodige kejser skal
jeg vige og falde! Ham skal jeg skåne, ham, som
i lange år har stolpret omkring mellem mine
nærmestes lig!
RIDDEREN SALLUST.
Skåner du ham, så vil han inden tre måneder
stolpre omkring mellem ligene af dine tilhængere.
CÆSAR JULIAN.
Ja, ja; det har du visselig ret i. Det er mig
næsten som et tvingende bud at træde op imod ham.
Gør jeg det, så gør jeg det ikke for min egen skyld.
Er det ikke tusenders ve og vel, som her handles
om? Gælder det ikke tusenders liv? Eller stod det
vel i min magt at afvende denne yderlighed? Du
er mere skyldig, end jeg, Sallust! Hvorfor talte du
ikke før nu?
RIDDEREN SALLUST.
I Rom lod de mig sværge en dyr ed på at tie.
CÆSAR JULIAN.
En ed. Så. Ved dine forfædres guder?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
