Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cæsars frafald. Skuespil i fem akter - Femte akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
RIDDEREN SALLUST.
Ja, herre, - ved Zeus og ved Apollon.
CÆSAR JULIAN.
Og dog bryder du eden?
RIDDEREN SALLUST.
Jeg ønsker at leve.
CÆSAR JULIAN.
Men guderne?
RIDDEREN SALLUST.
Guderne - de er langt borte.
CÆSAR JULIAN.
Ja, eders guder er langt borte; de hemmer
ingen; de tynger ikke på nogen; de levner en mand
rum omkring sig til at handle. O, denne græske
lykke, at føle sig fri! - -
Du sagde, at kejseren, hævnfyldt, som han er,
vil udgyde mine trofastes blod. Ja, hvem kan tvile
på, at så sker? Blev Knodomar skånet? Måtte
ikke denne uskadelige fange bøde med livet for en
sprogfejl? Thi - jeg véd det, Sallust - de dræbte
ham; det var løgn, hint rygte om barbarens hjemve.
Hvad har så ikke vi at vente os? I hvilket forhadt
lys har vel ikke tribunen Decentius fremstillet sagerne
i Rom?
RIDDEREN SALLUST.
Det skønnes bedst af hoffets skyndsomme flugt
til Antiokia.
CÆSAR JULIAN.
Og er jeg ikke hærens fader, Sallust?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
