- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Femte bind /
199

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cæsars frafald. Skuespil i fem akter - Femte akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


RIDDEREN SALLUST.

Soldaternes fader; deres hustruers og børns skjold
og værge.

CÆSAR JULIAN.

Og hvad blev rigets lod, om jeg vakler nu? En
affældig kejser, og efter ham et umyndigt barn i
herskersædet; splid og oprør; alles hånd imod alles
for at rane magten. - For ikke mange nætter siden
havde jeg et syn. Der åbenbared sig for mig en
skikkelse med en lyskreds om hovedet; den så vredt
på mig og sagde: vælg! Dermed løste den sig op,
ligesom en stigende morgendamp. Hidtil har jeg
udlagt delte syn, som sigtende til ganske andre ting;
men nu, da jeg véd om kejserens forestående
giftermål – –

Ja, det gælder i sandhed at vælge, før ulykken
vælter ind over riget. Jeg tænker ikke på egen
fordel; men tør jeg skyde valget fra mig, Sallust? Og
er det ikke min pligt imod kejseren at værge mit
liv? Har jeg ret til at stå med hængende arme og
vente på de mordere, som han i sin vanvittige angst
tinger til at støde mig ned? Har jeg ret til at give
den ulykkelige Konstanzios lejlighed til at vælte en
ny blodskyld over sit syndbetyngede hoved? Er det
ikke bedre for ham, - som der står i skrifterne, -
at han lider uret end at han øver uret? Hvis
derfor det, jeg tilføjer min frænde, kan kaldes en uret,
så mener jeg, at denne min uret udjævnes derved,
at den forhindrer min frænde fra at tilføje mig en
uret. Jeg tror, at både Platon og Mark Aurel, hin
Sofias kronede brudgom, skulde give mig medhold i
dette. Det vilde i al fald ikke være en ganske
uværdig opgave for visdomsvennerne, min kære
Sallust! - O, havde jeg dog Libanios her!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:30:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/5/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free