Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cæsars frafald. Skuespil i fem akter - Femte akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som et skibsvrag uden ror, - snart drivende til
venstre på mistroens strøm, snart kastet mod højre
af angerens stormpust? Raved han ikke op på
kejsersædet, skrækslagen, med purpurkåben dryppende
af min faders blod? kanske af min moders også. -
Måtte ikke alle mine slægtninge falde, for at han
kunde sidde trygt? Nej, ikke alle; Gallos skåntes,
og jeg; - der måtte levnes et par liv, som han
kunde købe sig lidt tilgivelse på. Så drev han for
mistroens strømdrag igen. Angeren afpinte ham et
Cæsar-navn til Gallos; så afpinte frygten ham en
dødsdom over Cæsar. Og jeg! Skylder jeg ham tak
for det liv, han hidtil har forundt mig? En for en;
først Gallos og så - ; hver nat har jeg svedet under
angsten for, at den dag, der gik, skulde være min
sidste.
MYSTIKEREN MAXIMOS.
Var Konstanzios og døden din værste angst?
Tænk dig om.
CÆSAR JULIAN.
Ja, du har vel ret. Presterne -! Hele min
ungdom har været én sammenhængende rædsel for
kejseren og for Kristus. O, han er forfærdelig, denne
gådefulde, - dette skånselløse gudemenneske!
Overalt, hvor jeg vilde frem, trådte han mig stor og
streng ivejen med sit ubetingede ubønhørlige krav.
MYSTIKEREN MAXIMOS.
Og dette krav, - var det i dig?
CÆSAR JULIAN.
Altid udenfor. Jeg skulde! Krøb min sjæl
sammen i gravende og tærende had til min slægts
morder, så lød budet: elsk din fiende! Tørsted mit
skønhedsbetagne sind imod sæder og billeder fra den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
