Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kejser Julian. Skuespil i fem akter - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forelskedes trøst; den nemlig, bedrøvet at gentage dit
navn og udråbe: Libanios, Libanios!
TALEREN LIBANIOS.
Ah, mens du talte så til den tomme luft, talte
jeg til mit kammers fire vægge. De fleste af døgnets
timer tilbragte jeg i sengen og udmalede mig, hvem
der nu var hos dig, - snart denne, snart hin.
Fordum var det anderledes, sagde jeg til mig selv, -
da var det mig, som havde Julians øre.
KEJSER JULIAN.
Og imidlertid lod du mig sygne hen af længsel.
Se på mig. Er jeg ikke bleven et århundrede ældre?
TALEREN LIBANIOS.
O, er da ikke jeg undergåt en lige så stor
forandring? Du kendte mig jo ikke igen.
KEJSER JULIAN.
Dette møde har for os begge været et bad.
hvoraf vi opstiger helbredede.
(de omfavner og kysser hinanden på ny.)
Og nu, min inderlig kære, nu siger du mig,
hvad der idag har drevet dig hid; thi jeg kan ikke
tvile på, at du kommer i et særligt ærende.
TALEREN LIBANIOS.
Min længsel fraregnet - er det så. Gid en
anden var udsendt i mit sted! Men den
hædersplads, hvortil borgernes tillid har kaldt mig, gør mig
det til pligt at bære det ene som det andet.
KEJSER JULIAN.
Tal, min Libanios, og sig, hvori jeg kan
tjene dig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
