- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Femte bind /
377

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kejser Julian. Skuespil i fem akter - Fjerde akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


MYSTIKEREN MAXIMOS.

Ingen ser dig, ven; thi de famler i blindhed.
Men du skal vorde en læge for deres øjne, og da
skal de se dig i din herlighed.

KEJSER JULIAN
(stirrer ned i fjeldkløften).

Hvor dybt under os! Hvor svindende små
bugter de sig ikke frem mellem krat og torner langs
med den stenede strøm.

Da vi stod foran denne snevring, da stævned
førerne, alle som en, lige ind i det trange. Det var
en times vej at korte, en smule møje at spare -
på vandringen imod døden.

Og flokkene fulgte dem så villigt. Ingen tanke
på at lægge vejen ovenom; ingen længsel efter den
fri luftning heroppe, som vider brystet ud og gør
åndedraget rummeligt. Der går de, og går og går,
og ser ikke, at de har trang himmel over sig - og
véd ikke, at der gives højder, hvor den er større. -
Er det ikke, Maximos, som om menneskene leved
for at komme til at dø? Galilæerens ånd er i dette.
Er det sandt, som der siges, at hans fader skabte
verden, da foragter sønnen faderens værk. Og just
for dette formastelige vanvid er det, at han prises
så højt!

Hvad var dog ikke Sokrates imod ham! Elsked
ikke Sokrates nydelsen og lykken og skønheden?
Og dog forsaged han. - Men hvilket bundløst svælg
imellem dette - på den ene side ikke at begære, -
og på den anden side at begære og dog forsage.

O, denne tabte visdoms skat vilde jeg bringe
menneskene tilbage. Lig Dionysos fordum, kom jeg
dem glad og ung imøde, med løv om panden, med
druers fylde i mine arme. Men de viser min gave

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:30:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/5/0389.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free