Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kejser Julian. Skuespil i fem akter - Fjerde akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
BASILIOS FRA CÆSARÆA.
Så er det, herre!
KEJSER JULIAN.
Du er en skøn kvinde, og ung endnu. Og dog
har du, som jeg hører, givet afkald på livet.
MAKRINA.
Herre, jeg har givet afkald på livet for at
komme til ret at leve.
KEJSER JULIAN.
Ak, jeg kender såre godt eders vildfarelser. I
sukker efter det, som ligger hinsides og hvorom I
intet med visshed véd; I spæger eders kød; I
undertrykker alle menneskelige lyster. Og dog siger jeg
eder, at dette kan være en forfængelighed, så godt
som enhver anden.
BASILIOS FRA CÆSARÆA.
Tro ikke, herre, at jeg er blind for den fare,
som ligger i forsagelsen. Jeg véd vel, at min ven
Gregor har ret, når han skriver, at han trøster sig
til at være eneboer med hjertet uden at være det
med legemet. Og jeg véd også, at denne grove
klædning lidet båder min sjæl, ifald jeg regner mig
det til fortjeneste at bære den.
Men således føler jeg det ikke. Dette
tilbagetrukne liv fylder mig med en usigelig lykke; det er
alt. Hine vilde brydninger, som verden oplever i
denne tid, træder mig ikke her for øje i sin
uskønhed. Her fornemmer jeg mit legeme ophøjet i
bønnen, og min sjæl renset ved en tarvelig levemåde.
KEJSER JULIAN.
O, min nøjsomme Basilios, jeg tror dog, du
eftertragter noget mere. Hvis man har sagt sandt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
