- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Femte bind /
407

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kejser Julian. Skuespil i fem akter - Fjerde akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


KEJSER JULIAN.

Just det; just det.

PERSEREN.

Brænd skibene, herre!

HÆRFØREREN NEVITA.

Ah!

KEJSER JULIAN.

Hans had ser, mens din troskab famler, Nevita!

HÆRFØREREN NEVITA.

Min troskab så, herre; men den vånded sig
ved det, den så.

KEJSER JULIAN.

Er ikke disse skibe som en lænke om vor fod?
Vi har levnetsmidler for fire fulde dage i lejren. Det
er godt, at soldaterne ikke tynges formeget. Og
hvad tjener så skibene til? Vi har ingen floder
mere at sætte over -

HÆRFØREREN NEVITA.

Herre, hvis det virkelig er din vilje -

KEJSER JULIAN.

Min vilje, - min vilje? O, i en aften som
denne - uvejrsfuld og stormende -; hvorfor kunde
ikke et lyn slå ned og -

MYSTIKEREN MAXIMOS
(kommer ilsomt fra venstre).

Du solens udkårne søn, - hør, hør!

KEJSER JULIAN.

Ikke nu, min Maximos!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:30:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/5/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free