- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Syvende bind /
5

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En folkefiende. Skuespil i fem akter - Første akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

FØRSTE AKT.

(Aften i doktorens dagligstue, der er tarveligt men net udstyret og
møbleret. På sidevæggen til højre er to døre, hvoraf den fjerneste fører
ud til forstuen og den nærmeste ind til doktorens arbejdsværelse. På
den modsatte væg, lige over for døren til forstuen, er en dør til familjens
øvrige værelser. Midt på samme væg står kakkelovnen, og nærmere
mod forgrunden en sofa med spejl over og foran sofaen et ovalt bord
med tæppe. På bordet en tændt lampe med skærm. I baggrunden en
åben dør til spisestuen. Dækket aftensbord med lampe på derinde.)

(BILLING sidder inde ved spisebordet med en serviet under hagen. FRU
STOCKMANN står ved bordet og rækker ham et fad med et stort stykke
oksesteg. De øvrige pladse om bordet er forladte, bordtøjet i uorden,
som efter et endt måltid.)

FRU STOCKMANN.

Ja, når De kommer en time for sent, herr
Billing, så får De ta’ tiltakke med kold mad.

BILLING
(spisende).

Det smager aldeles fortræffeligt, - ganske
udmærket.

FRU STOCKMANN.

De véd jo, hvor nøje Stockmann holder på sin
bestemte spisetid -

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:31:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/7/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free