Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En folkefiende. Skuespil i fem akter - Femte akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og De, herr Aslaksen, De tar da vel husejerforeningen
på Deres samvittighed?
ASLAKSEN.
Både husejerforeningen og mådeholdsvennerne.
Vær tryg for det.
DOKTOR STOCKMANN.
Men, mine herrer -; ja, jeg skammer mig ved
at spørge om det; men, hvad vederlag -?
HOVSTAD.
Helst vilde vi jo hjælpe Dem for rent ingenting,
kan De skønne. Men "Folkebudet" står på svage
fødder; det vil ikke rigtig gå; og at standse bladet
nu, da her er så mangt at virke for i den store
politik, det vilde jeg så inderlig nødig.
DOKTOR STOCKMANN.
Forstår sig; det måtte jo falde svært hårdt for
en folkeven som De. (bruser ud.) Men jeg er en
folkefiende, jeg! (farer om i værelset.) Hvor har jeg kæppen
henne? Hvor fanden har jeg kæppen?
HOVSTAD.
Hvad skal det sige?
ASLAKSEN.
De vil da vel aldrig -?
DOKTOR STOCKMANN
(standser).
Og hvis jeg nu ikke gav Dem en eneste øre af
alle mine aktier? Mynten sidder ikke løs hos os
rige folk, må De huske på.
HOVSTAD.
Og De må huske på, at den sag med aktierne
kan fremstilles på to måder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>