- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Syvende bind /
216

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vildanden. Skuespil i fem akter - Første akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

GREGERS.

Mistanke -? Nå så, ja.

WERLE.

Jeg har skaffet Ekdal arkskrift fra kontoret, og
jeg betaler ham langt, langt mere for det, end hans
arbejde er værd -

GREGERS
(uden at se på ham).

Hm; tviler ikke på det.

WERLE.

Ler du? Tror du kanske ikke det er sandt, hvad
jeg siger? I mine bøger står der rigtignok ikke noget
om det; for slige udgifter bogfører jeg aldrig.

GREGERS
(smiler koldt).

Nej, der gives vel visse udgifter, som det er
bedst ikke at bogføre.

WERLE
(studser).

Hvad mener du med det?

GREGERS
(med tilkæmpet mod).

Har du bogført, hvad det kosted dig at la’
Hjalmar Ekdal lære fotografering?

WERLE.

Jeg? Hvorledes bogført?

GREGERS.

Jeg véd nu, at det var dig, som bekosted det.
Og nu véd jeg også, at det var dig, som satte ham
så rundelig istand til at etablere sig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:31:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/7/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free