Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vildanden. Skuespil i fem akter - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mig selv. Jeg blev i live. Men du kan tro, der
hører mod til at vælge livet under de vilkår.
GREGERS.
Ja, det er som man tar det.
HJALMAR.
Jo, ubetinget, du. Men det var bedst så: for
nu nu gør jeg snart opfindelsen; og da tror doktor
Relling, ligesom jeg, at far kan få lov til at bære
uniformen igen. Jeg vil fordre det som min eneste løn.
GREGERS.
Så det er det med uniformen, som han -?
HJALMAR.
Ja, det er det, han mest higer og stunder
efter. Du kan ikke forestille dig, hvorledes det
skærer mig i hjertet for ham. Hver gang vi fejrer
en liden familjefest - som Ginas og min
bryllupsdag, eller hvad det nu kan være - da træder oldingen
her ind iført sin løjtnantsuniform fra lykkens dage.
Men banker det så bare på gangdøren, - for han
tør jo ikke vise sig for fremmede, véd du, - da piler
han ind i sit kammers igen, så fort som de gamle
ben vil bære ham. Sligt er sønderslidende for et
sønnehjerte at se på, du!
GREGERS.
Hvad tid omtrent tror du den opfindelsen kan
bli’ færdig?
HJALMAR.
Nej, Herregud, du må ikke spørge mig om
sådanne enkeltheder som tiden. En opfindelse, det
er noget, som en ikke helt og holdent er herre over
selv. Det kommer for en stor del an på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
