Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vildanden. Skuespil i fem akter - Fjerde akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
GINA.
Nej, nej; kan så være, det. Og jeg regalerer
jo slettes ikke på det heller; for du blev jo så
inderlig bra’ en mand, straks du havde fåt hus og
hjem. - Og nu havde vi fåt det så hyggeligt og
koseligt hos os; og nu skulde Hedvig og jeg også
snart begynde at koste lidt på os både med mad
og med klæ’r.
HJALMAR.
I fortielsens sump, ja.
GINA.
Uf, den vederstyggelige fyren, som skulde få
sin passasje her i huset!
HJALMAR.
Også jeg syntes, at hjemmet var godt at være
i. Det var en vildfarelse. Hvor henter jeg nu den
fornødne spænstighed fra, til at føre opfindelsen over
i virkelighedens verden? Kanske dør den med mig;
og da er det din forgangenhed, Gina, som har
dræbt den.
GINA
(nær ved at græde).
Nej, du må da ikke sige noget sligt noget,
Ekdal. Jeg, som alle mine dage bare vilde gøre altingen
til det bedste for dig!
HJALMAR.
Jeg spør, - hvad blir der nu af
familjeforsørgerens drøm? Når jeg lå der inde på sofaen og
grubled over opfindelsen, da aned jeg nok, at den
vilde sluge min sidste livskraft. Jeg følte jo nok,
at den dag, da jeg havde fåt patentet i mine
hænder, - den dag vilde bli min - afskedsdag. Og så
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
