Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vildanden. Skuespil i fem akter - Femte akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HJALMAR.
Å, hvad vidnesbyrd kan hun gi’ mig! Jeg tør
ikke tro på nogen forsikkring fra den kant.
GREGERS.
Hedvig kender visselig ikke til svig.
HJALMAR.
Å, Gregers, det er jo netop det, som ikke er
så sikkert. Hvem véd, hvad Gina og denne fru
Sørby mangen gang kan ha’ siddet her og hvisket
og tisket om? Og Hedvig plejer ha’ ørerne med
sig, hun. Kanske kom gavebrevet ikke så uventet
endda. Jeg syntes nok, at jeg mærked noget sligt.
GREGERS.
Hvad er det dog for en ånd, som er faret i dig!
HJALMAR.
Jeg har fåt øjnene op. Pas du på; - du skal
se, gavebrevet er bare en begyndelse. Fru Sørby
har altid havt så meget tilovers for Hedvig; og nu
har hun jo magt til at gøre for barnet, hvad det så
skal være. De kan ta’ hende fra mig, hvad tid og
time de lyster.
GREGERS.
Aldrig i verden går Hedvig fra dig.
HJALMAR.
Vær du ikke så viss på det. Dersom de står
og vinker efter hende med fulde hænder -? Å, jeg,
som har elsket hende så usigelig! Jeg, som vilde
sat min højeste lykke i at ta’ hende varsomt ved
hånden og lede hende, som man leder et mørkræd
barn gennem et stort øde rum! - Nu føler jeg det
så nagende sikkert, - den fattige fotograf oppe i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
