Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosmersholm. Skuespil i fire akter - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
KROLL
(rystet men behersket).
Ja så. - Ja, ja, ja. Det ene følger vel med
det andet. - Var det kanske derfor, at du trådte ud
af kirkens tjeneste?
ROSMER.
Ja. Da jeg blev klar over mig selv, - da jeg
fik fuld visshed for, at det ikke bare var en
forbigående anfægtelse, men at det var noget, som jeg
aldrig mere kunde eller vilde komme ifra, - da
gik jeg.
KROLL.
Så længe har det altså gæret i dig. Og vi, -
dine venner, har ikke fåt noget at vide om det.
Rosmer, Rosmer, - hvor kunde du dølge den
sørgelige sandhed for os!
ROSMER.
Fordi jeg syntes, det var en sag, som kun
vedkom mig selv. Og så vilde jeg da ikke volde dig
og de andre vennerne nogen unødig sorg. Jeg
tænkte, jeg kunde bli’ ved at leve her som hidtil,
stille og glad og lykkelig. Jeg vilde læse og fordybe
mig i alle de værker, som før havde været lukkede
bøger for mig. Rigtig inderlig leve mig ind i den
store sandhedens og frihedens verden, som nu er
ble’t mig åbenbaret.
KROLL.
Frafalden. Hvert ord vidner om det. Men
hvorfor bekender du så dette dit lønlige frafald alligevel?
Og hvorfor just netop nu?
ROSMER.
Det har du selv tvunget mig til, Kroll.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
