- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Ottende bind /
58

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosmersholm. Skuespil i fire akter - Anden akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

KROLL.

Det er det, at der nok her i huset drives et
og andet spil bag din ryg.

ROSMER.

Hvor kan du tro det? Er det Reb -. Er det
frøken West, du sigter til?

KROLL. *

Ja netop. Jeg kan så godt forstå det fra hendes
side. Hun har jo nu så længe været vant til at
være den rådende her. Men alligevel -

ROSMER.

Kære Kroll, du tar aldeles fejl i dette. Hun og
jeg, - vi lægger ikke dølgsmål for hinanden på nogen
verdens ting.

KROLL.

Har hun også tilståt for dig, at hun er trådt i
brevveksling med redaktøren af "Blinkfyret"?

ROSMER.

Å, du sigter til et par linjer, som hun gav
Ulrik Brendel med.

KROLL.

Du er altså kommen efter det. Og billiger du,
at hun således indleder forbindelse med denne
skandalskriver, som hver eneste uge søger at sætte mig
i gabestokken både for min skolegerning og for min
offentlige færd?

ROSMER.

Kære, den side af sagen har hun visst ikke tænkt
på engang. Og for resten så har hun naturligvis sin
fulde handlefrihed, ligesom jeg har min.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:08:41 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ibsen/8/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free