Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosmersholm. Skuespil i fire akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
talte sammen om alle de nye ting. Men jeg begriber
det ikke! For jeg var da så omsorgsfuld for at
skåne hende. Når jeg tænker tilbage, så synes jeg,
jeg var som på mit liv for at holde hende udenfor
alt vort. Eller var jeg ikke det, Rebekka?
EEBEKKA.
Jo, jo, det var du så visst.
ROSMER.
Og du også. Og så alligevel -! Å, dette er
forfærdeligt at tænke på! Så har hun altså gåt her,
hun, - i sin syge kærlighed, - tiet og tiet, - passet
på os, - lagt mærke til alt, og, - og mistydet alt.
REBEKKA
(knuger sine hænder)
Å, jeg skulde aldrig ha’ kommet til
Rosmersholm.
ROSMER.
Å, tænke sig til, hvad hun har lidt i taushed!
Alt det stygge, som hun i sin syge hjerne har troet
at kunne bygge op og lægge sammen om os. -
Talte hun aldrig til dig om noget, som kunde bringe
dig på et slags spor?
REBEKKA
(ligesom opjaget).
Til mig! Tror du, at jeg da var ble’t her en
dag længer?
ROSMER.
Nej, nej, det forstår sig. - Å, hvilken kamp
hun må ha’ kæmpet. Og så kæmpet alene, Rebekka.
Fortvilet og ganske alene. - Og så til slut denne
gribende - anklagende sejr - i møllefossen.
(han kaster sig ned i stolen ved skrivebordet, støtter albuerne på bordet
og dækker ansigtet med hænderne.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
