Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosmersholm. Skuespil i fire akter - Fjerde akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
umærkelig, - men så overvældende til slut. Lige
til bunden af mit sind.
ROSMER.
Å, hvad er dog dette her, Rebekka!
REBEKKA.
Alt det andet, - dette stygge, sansedrukne
begær, det kom så langt, så langt bort fra mig. Alle
disse opjagede magter slog sig stilfærdigt ned i
taushed. Der faldt en sindshvile over mig, - en
stilhed, som på et fugleberg under midnatssolen
oppe hos os.
ROSMER.
Sig mere om dette. Alt, hvad du véd at sige.
REBEKKA.
Der er ikke stort andet, du. Der er bare det,
at så kom der kærlighed op i mig. Den store,
forsagende kærlighed, som nøjer sig med samlivet,
slig, som det har været imellem os to.
ROSMER.
Å, ifald jeg blot havde anet et fnug af alt dette!
REBEKKA.
Bedst så, som det er. Igår, - da du spurgte
mig, om jeg vilde være din hustru, - da jubled jeg
ud -
ROSMER.
Ja, gjorde du ikke det, Rebekka! Jeg syntes,
jeg forstod det så.
REBEKKA.
Et øjeblik, ja. I selvforglemmelse. For det var
min fordums frejdige vilje, som holdt på at gøre sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
