Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosmersholm. Skuespil i fire akter - Fjerde akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
REBEKKA.
Ja, du, - det er jo det forfærdelige, at nu, da
al livets lykke bydes mig med fulde hænder, - nu
er jeg ble’t slig, at min egen fortid stænger for mig.
ROSMER.
Din fortid er død, Rebekka. Den har ikke
længere noget tag i dig, - ikke nogen sammenhæng
med dig, - slig, som du nu er.
REBEKKA.
Å, kære, det er nok bare talemåder, du. End
skyldfriheden da? Hvor tar jeg den fra.
ROSMER
(tungt).
Ja, ja, - skyldfriheden.
REBEKKA.
Skyldfriheden, ja. I den er lykken og glæden.
Det var jo den lære, som du vilde gøre levende i
alle disse vordende, glade adelsmennesker -
ROSMER.
Å, mind mig ikke om det. Det var bare en
halvfærdig drøm, Rebekka. En overilet indskydelse,
som jeg ikke selv tror på længer. - Menneskene
lar sig nok ikke adle udenfra, du.
REBEKKA
(sagte).
Ikke gennem den stille kærlighed, tror du?
ROSMER
(tankefuld).
Ja, - det er jo det, som vilde være det store.
Det herligste næsten i hele livet, synes jeg. - Ifald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
