- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Ottende bind /
200

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fruen fra havet. Skuespil i fem akter - Første akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

LYNGSTRAND
(vender sig).

Å, er fruen der? (hilser og kommer nærmere.) Nej,
det er ikke det. Det er ikke frøkenerne. Det er
Dem selv, fru Wangel. De har jo gi’t mig lov til
at komme og besøge Dem -

ELLIDA.

Ja visst har jeg så. De er os altid velkommen.

LYNGSTRAND.

Mange tak. Og da det falder sig så heldigt, at
her just er festlighed i huset idag -

ELLIDA.

Nå, så det véd De?

LYNGSTRAND.

Jaha. Og derfor vilde jeg gerne være så fri at
overrække fru Wangel denne her -

(han bukker og rækker buketten frem.)

ELLIDA
(smiler).

Men, bedste herr Lyngstrand, er det ikke
rigtigst, at De gir Deres smukke blomster til overlærer
Arnholm selv? For det er jo dog egentlig ham,
som -

LYNGSTRAND
(ser uvisst på dem begge).

Undskyld, - men jeg kender ikke den fremmede
herre. Det er bare -. Jeg kommer i anledning af
geburtsdagen, frue.

ELLIDA.

Geburtsdagen? Så har De ta’t fejl, herr
Lyngstrand. Der er ingen fødselsdag her i huset idag.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:31:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/8/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free