- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Ottende bind /
355

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hedda Gabler. Skuespil i fire akter - Første akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

FØRSTE AKT.

(Et rummeligt, smukt og smagfuldt udstyret selskabsværelse, dekoreret
i mørke farver. På bagvæggen er en bred døråbning med tilbageslåede
portièrer. Denne åbning fører ind i et mindre værelse, der er holdt i
samme stil som selskabsværelset. På væggen til højre i dette er en
fløjdør, der fører ud til forstuen. På den modsatte væg, til venstre, en
glasdør, ligeledes med tilbageslåede forhæng. Gennem ruderne ses en
del af en udenfor liggende overbygget veranda og løvtræer i høstfarve.
Fremme på gulvet står et ovalt tæppebelagt bord med stole omkring.
Foran på væggen til højre en bred, mørk porcelænsovn, en højrygget
lænestol, en fodskammel med pude og to taburetter. Oppe i krogen til
højre en hjørnesofa og et lidet rundt bord. Foran til venstre, lidt ud
fra væggen, en sofa. Ovenfor glasdøren et pianoforte. På begge sider
af døråbningen i baggrunden står etagèrer med terrakotta- og majolikasager. – Ved bagvæggen af det indre værelse ses en sofa, et bord og
et par stole. Over denne sofa hænger portrættet af en smuk ældre mand
i generalsuniform. Over bordet en hængelampe med mat, mælkefarvet
glaskuppel. - Rundt om i selskabsværelset er en mængde
blomsterbuketter stillet i vaser og glasse. Andre ligger på bordene. Gulvene i
begge værelser er belagte med tykke tæpper. – Morgenbelysning. Solen
skinner ind gennem glasdøren.)

(FRØKEN JULIANE TESMAN, med hat og parasol, kommer ind fra forstuen,
fulgt af BERTE, som bærer en buket, omviklet med papir. FRØKEN TESMAN
er en godt og godmodigt udseende dame på omkring 65 år. Net men
enkelt klædt i grå spadserdragt. BERTE er en pige lidt til års, med et
jævnt og noget landligt ydre.)

FRØKEN TESMAN
(standser indenfor døren, lytter og siger dæmpet):

Nej såmæn om jeg tror de er kommet på benene
endnu!


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:08:41 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ibsen/8/0381.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free