- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Ottende bind /
376

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hedda Gabler. Skuespil i fire akter - Første akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

TESMAN.

Ja, gør endelig det, tante! Hvad?

FRØKEN TESMAN.

Farvel, - farvel!

(hun går ud gennem forstuedøren. TESMAN følger hende ud. Døren blir
stående halvt åben. TESMAN høres at gentage sine hilsener til tante RINA
og takke for morgenskoene.)

(Samtidigt hermed går HEDDA om på gulvet, hæver armene, knytter
hænderne som i raseri. Slår så forhængene fra glasdøren, blir stående
der og ser ud.)

(Lidt efter kommer TESMAN ind igen og lukker døren efter sig.)

TESMAN
(tar morgenskoene op fra gulvet).

Hvad er det du står og ser på, Hedda?

HEDDA
(igen rolig og behersket).

Jeg står bare og ser på løvet. Det er så gult.
Og så vissent.

TESMAN
(pakker skoene ind og lægger dem på bordet).

Ja, vi er jo også ude i September nu.

HEDDA
(atter urolig).

Ja tænk, - nu er vi allerede i - i September.

TESMAN.

Synes du ikke tante Julle var underlig, du?
Næsten højtidelig? Kan du begribe, hvad der gik
af hende? Hvad?

HEDDA.

Jeg kender hende jo næsten ikke. Plejer hun
ikke ofte være så?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:08:41 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ibsen/8/0402.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free