- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Ottende bind /
510

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hedda Gabler. Skuespil i fire akter - Fjerde akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

HEDDA.

Når hun hører, at jeg har brændt Ejlert
Løvborgs papirer - for din skyld?

TESMAN.

Nej, det er jo også sandt! Det med papirerne,
det må naturligvis ingen få vide. Men at du
brænder for mig, Hedda, - det skal så sandelig tante
Julle ha’ del i! For resten gad jeg vide, jeg, om
sligt noget er almindeligt hos unge koner, du? Hvad?

HEDDA.

Du bør spørge tante Julle om det også, synes jeg.

TESMAN.

Ja, det vil jeg virkelig gøre ved lejlighed. (ser
atter urolig og betænkelig ud.) Nej men, - nej men
manuskriptet da! Herregud, det er jo forfærdeligt at tænke
sig for den stakkers Ejlert alligevel.

(FRU ELVSTED, klædt ligesom ved sit første besøg, med hat og overtøj,
kommer ind gennem forstuedøren.)

FRU ELVSTED
(hilser hurtigt og siger i sindsbevægelse):

Å, kære Hedda, tag mig ikke ilde op, at jeg
kommer igen.

HEDDA.

Hvad er der hændt dig, Thea?

TESMAN.

Er det noget med Ejlert Løvborg igen? Hvad?

FRU ELVSTED.

Å ja, - jeg er så gruelig ræd for, at der er
tilstødt ham en ulykke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:31:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/8/0536.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free