- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Ottende bind /
529

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hedda Gabler. Skuespil i fire akter - Fjerde akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

HEDDA
(uden at svare).

Og når så pistolen altså ikke er stjålet. Og
ejeren opdages. Hvad kommer så?

BRACK.

Ja, Hedda, - så kommer skandalen.

HEDDA.

Skandalen!

BRACK.

Skandalen, ja, - som De har slig dødelig skræk
for. De må naturligvis ind for retten. Både De og
frøken Diana. Hun må jo forklare, hvorledes det
hænger sammen. Om det er et vådeskud eller et
drab. Har han villet trække pistolen op af lommen
for at true hende? Og så er skuddet gåt af? Eller
har hun revet ham pistolen ud af hånden, skudt
ham, og stukket pistolen ned i lommen igen? Det
kunde nok ligne hende. For hun er et håndfast
pigebarn, den samme frøken Diana.

HEDDA.

Men alt dette modbydelige kommer jo ikke
mig ved.

BRACK.

Nej. Men De må svare på det spørsmål:
hvorfor gav De Ejlert Løvborg pistolen? Og hvilke
slutninger vil man uddrage af den kendsgerning, at De
gav ham den?

HEDDA
(sænker hodet)

Det er sandt. Det har jeg ikke tænkt på.

BRACK.

Nå, heldigvis er der ingen fare, sålænge jeg tier.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:31:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/8/0555.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free