Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lille Eyolf. Skuespil i tre akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ALLMERS.
Ja, vor slægt er noget for sig selv. (halvt spøgende.)
Altid så har vi havt lyse forbogstaver i navnene.
Kan du huske, hvor tidt vi snakked om det før?
Og alle slægtningerne, - alle er de lige fattige. Og
alle har vi samme slags øjne.
ASTA.
Synes du, jeg også har - ?
ALLMERS.
Nej, du slægter jo så aldeles på din mor, du.
Ligner sletikke os andre. Ikke far engang. Men
alligevel -
ASTA.
Alligevel - ?
ALLMERS.
Ja, jeg tror, at samlivet alligevel har præget os
begge to efter hinandens billede. I sindet, mener jeg.
ASTA
(varmt bevæget).
Å, det må du aldrig sige, Alfred. Det er mig
alene, som har taget mit præg efter dig. Og det er
dig, som jeg skylder alt, - alt godt i verden.
ALLMERS
(ryster på hodet).
Du skylder mig ingenting, Asta. Tvert imod -
ASTA.
Alt skylder jeg dig! Det må du da kunne sige
dig selv. Intet offer har været dig for tungt -
ALLMERS
(afbrydende).
Å hvad - offer! Kom ikke med sligt noget. -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
