Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - John Gabriel Borkman. Skuespil i fire akter - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ELLA RENTHEIM
(går opover gulvet).
Å, rør da ikke ved det!
FRU BORKMAN
(fast men dæmpet).
Det var ugen før han, - bankchefen kom på
fri fod igen.
ELLA RENTHEIM
(fremover gulvet).
Å ja, ja, ja! Jeg glemmer nok ikke den stund!
Men det er så altfor knugende at tænke på. Bare
det, at dvæle ved det et eneste øjeblik - åh!
FRU BORKMAN
(dumpt).
Og så får tankerne aldrig lov til at kredse om
noget andet alligevel! (i udbrud; slår hænderne sammen.) Nej,
jeg skønner det ikke! Aldrig i verden! Jeg fatter
ikke, at noget sådant noget, - noget så forfærdeligt
kan overgå en enkelt familie! Og så, tænk, - vor
familie! En så fornem familie, som vor! Tænke sig
til, at det just skulde ramme den!
ELLA RENTHEIM.
A, Gunhild, - det var nok mange, mange flere
end vor familie, som det slag rammed.
FRU BORKMAN.
Nå ja; men alle disse her andre bryr jeg mig
ikke så stort om. For det var da jo bare nogen
penge - eller nogen papirer, - som det gik ud
over for dem. Men for os -! For mig! Og så
for Erhart! Det barn, som han dengang var! (i
stigende oprør.) Skammen over os to uskyldige!
Vanæren! Den stygge, forfærdelige vanære! Og så rent
ruineret til og med!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
