Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - John Gabriel Borkman. Skuespil i fire akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ha’ noget at falde tilbage på - om det skulde gå
galt?
ELLA RENTHEIM.
Å nej, du, - det tænkte du visst ikke på i
de dage.
BORKMAN.
Aldrig! Jeg var så uryggelig sikker på sejren.
ELLA RENTHEIM.
Ja, men hvorfor så alligevel - ?
BORKMAN
(trækker på skuldrene).
Herregud, Ella, - det er ikke så godt at huske
bevæggrunde, som er en snes år gamle. Jeg husker
bare, at når jeg gik der ensom og tumled i stilhed
med alle de store foretagender, som skulde sættes i
værk, så syntes jeg, at jeg var tilmode ligesom jeg
kunde tænke mig en luftskipper. Gik der i de
søvnløse nætter og fyldte en kæmpeballon og skulde til
at sejle udover et usikkert, farefuldt verdenshav.
ELLA RENTHEIM
(smiler).
Du, som aldrig tvilte på sejren.
BORKMAN
(utålmodig).
Menneskene er slig, Ella. De både tviler og de
tror på den samme ting. (hen for sig.) Og derfor var
det vel, at jeg ikke vilde ha’ dig og dit med mig i
ballonen.
ELLA RENTHEIM
(i spænding).
Hvorfor, spør’ jeg! Sig, hvorfor!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
