Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - John Gabriel Borkman. Skuespil i fire akter - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
BORKMAN.
Kanske ikke. Men så var det, fordi de ikke
havde evner som jeg. Og havde de gjort det, så
havde de ikke gjort det med mine formål for øje.
Handlingen var da ble’t en anden. - Kort og godt,
jeg har frikendt mig selv.
ELLA RENTHEIM
(blødt og bønligt).
Å, men tør du sige det så trygt, Borkman?
BORKMAN
(nikker).
Frikendt mig for så vidt. Men så kommer
den store, knugende selvanklage.
FRU BORKMAN.
Hvilken er det?
BORKMAN.
Jeg har gåt deroppe og sløset bort hele otte
kostbare år af mit liv! Samme dag, jeg kom på fri
fod, skulde jeg gåt ud i virkeligheden, - ud i den
jernhårde, drømmeløse virkelighed! Jeg skulde
begyndt nedenfra og svunget mig op til højderne påny,
- højere, end nogensinde før, - trods alt det, som
ligger imellem.
FRU BORKMAN.
Å, det blev bare at leve det samme liv om
om igen, - tro du mig.
BORKMAN
(ryster på hodet og ser belærende på hende).
Der sker ingenting nyt. Men det, som er
sket, - det gentager sig heller ikke. Det er øjet,
som forvandler handlingen. Det genfødte øje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
