- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Niende bind /
430

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - John Gabriel Borkman. Skuespil i fire akter - Tredje akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for det. Ikke bedre for mig. Der er roser og
lavendler, - stueluft, der som her!

FRU BORKMAN
(rystet, men med tilkæmpet fatning).

Stueluft hos din mor, siger du!

ERHART
(i stigende utålmodighed).

Ja, jeg véd ikke, hvad jeg skal kalde det andet.
Al denne sygelige omhu og - og forgudelse - eller
hvad det er for noget. Jeg holder det ikke ud længer!

FRU BORKMAN
(ser dybt alvorligt på ham).

Glemmer du, hvad du har viet dit liv til, Erhart?

ERHART
(udbrydende).

Å, sig heller, hvad du har viet mit liv til! Du,
du har været min vilje! Jeg selv har aldrig fåt lov
til at ha’ nogen! Men nu kan jeg ikke bære dette
åg længer! Jeg er ung! Husk vel på det, mor!
(med et høfligt, hensynsfuldt blik til BORKMAN.) Jeg kan ikke vie
mit liv til soning for nogen anden. Hvem denne
anden så end måtte være.

FRU BORKMAN
(greben af en stigende angst).

Hvem er det, som har forvandlet dig, Erhart!

ERHART
(truffen).

Hvem - ? Kunde det da ikke være mig selv,
som - ?

FRU BORKMAN.

Nej, nej, nej! Du er kommen ind under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:32:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/9/0458.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free