Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
Bjelken, gjemte den dybeste Livsironi, — og Aases
Død! Jeg husker, jeg stod i Begyndelsen godtsom
alene med min Begeistring; de kyndige ledte efter
dramatisk Spænding og Knude.
Siden har Digteren Henrik Ibsen, erobret hele
den eiviliserede Verden. Han lader Lyset flimre ind-
over Personlighedens Gaader. Det virker, som naar
en Fakkel kastes ned i en mørk Aførund. Man stir-
rer og sætter sig Spørgsmaalstegn og gjætter spændt
ned i Sjælens evige Muligheder.
Tyve Aar var gaaet siden hin Tid. Jeg levede *
min vanlige Sommerensomhed i Berchtesgaden.
Pludselig en Dag hørtes der fremmede hilsende
Stemmer i Gangen nedenunder. Det lød næsten som
norsk.
Der foer som en Tanke gjennem mig, en Gisning,
— »Fanden tage Hollænderen, han har sine Spioner
allevegne«. —
Saa kaldte min Hustru paa mig i Trappen som
til en Overraskelse — —
Og, »mare migc, som det i hine Dage lød i Hol-
lændersproget, var det ikke Henrik Ipsen!
Og han og Digteren Jonn Paursen agtede at op-
holde sig i Berchtesgaden den ganske Sommer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
