Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JM
»Den mand tror,< sagde han forbitret, »at jeg
sidder her på kaféen og drikker min seidel øl — mens
sandheden er, at jeg arbeider og digter i mit ansigts
sved. Jeg ser hvordan mine figurer runder sig, jeg
ser dem forfra og bagfra ete.<
Det lykkedes mig i al venskabelighed at fjerne
fredsforstyrreren fra IBSENS bord.
Da Et dukkehjem kom ud, tillod jeg mig at spørge
Isen, hvorfor han havde kaldt stykkets kvindelige
hovedperson Nora (navnet forekom mig så hverdags-
ligt. Han svarte roligt, uden at betænke sig. »De ved
jo, at hun egentlig hed Leonore, men alle kaldte de
hende Nora, hun var det forkælede barn i familien.<
Af dette lille træk kan vi se, hvor intimt IBSEN
lever sig sammen med sine digtede figurer. Han
tvivler slet ikke om deres virkelighed.
Om Bergen talte Isen gerne. Han kendte godt
byen, han havde i sin ungdom tilbragt flere år der
som sceneinstruktør ved det nationale teater. Og
hans frue var jo fra samme sted.
Han lod til kun at have gode minder fra den
gamle hansestad mellem fjeldene.
»Bergen har ingen pøbel,« ytred han således
engang og fortalte, hvordan han ved sin ankomst til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
