Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
byen af en sjouer, der skulde bære hans kuffert, var
bleven tituleret »Min herre!«
Denne dannede tiltale var vidt forskellig fra den
måde, hvorpå en østlandsk almuesmand vilde udtrykt
sig ved en lignende anledning. Ipsen blev på det
behageligste overrasket. Han troede neppe sine egne
øren, og kunde med Henze, der pludselig fra det
formløse Tyskland dumped ned i Paris, tale om
»siiszer ananasduft der höflichkeit.«
Horskerc indlod sig som bekendt gerne i samtale
med bønder og påstod, at han aldrig gik fra dem
uden at ha" lært noget. Ipsen havde den samme til-
bøielighed. Ligeså afvisende han kunde være mod
folk af sin egen stand, ligeså rede var han til at
snakke med en arbeider eller håndværkssvend. I
reglen gjorde han da selv det første skridt.
Da jeg en formiddag spaserte med ham i Berchtes-
gaden, stødte vi på en skomager, som i det vakre
solskinsveir sad og arbeided udenfor huset. Det var
en pén, gammel mand, som smånynned, mens han
slog plygger ind i en støvle. Ipsen hilste venligt på
ham og med en fagmands interesse så han på hans
værktøi og hans arbeide. Tilslut tog Ipsen støvlen
fra skomageren, undersøgte nøie læderet og syningen
og spurgte så overrasket: »Bruger man det så nu?<
(jeg husker ikke det tekniske udtryk) »I min tid gjorde
man så og så!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
