Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
dets præste- eller skolelærer-fysiognomier, og man
vil bemærke, at det danske folkepræg alligevel ikke i
sin helhed er så bundforskelligt fra de omtalte hårde,
tunge træk og den indbidte mund. Og spørg iblandt
vore jurister og lærere og forretningsmænd i 30—40
alderen — den slags folk, som kun får overkommet
at læse et par æstetiske bøger om året —, eller gå
ud i højskolekredse og i foredragsforeninger på lan-
det og spørg, hvis bøger dér købes ved jul, og som
spiller rolle blandt dem, ... og man vil komme efter,
hvor dybt og fast et tag Henr. Irsens digtning har i
de fleste åndelig vågne herhjemme.
Dette er ejendommeligt for Issens forhold til
Danmark. Han er digter mest for ikke-digterne.
Nede i Tyskland er det især de unge digtere, der er
ibsenitter og eftergør hans stykker. Hos os har han
slet ikke stiftet skole i literaturen, der synes næsten
intet groet op i hans spor. Det er tvertimod, som
om løvesporene har skræmmet. Men det er i alt det
ikke-literære åndsliv — og heldigvis er dog ikke alt
literatur hos os —, at Et Dukkehjem, Rosmersholm,
Bygmester Solness har lagt den meste udsæd. Dette
viser ikke, at det ikke har været som kunst, Issens
værk har påtrængt sig os. Ingen vil jo dog mene, at
f. ex. Dukkehjemmet havde bevæget sindene så stærkt,
som det gjorde, om det havde været en nok så vel-
talende kvindesag-piece; det var naturligvis ene, fordi
personer og situation stod så lyslevende for os, at
sagen fændte i brand og tvang til at tage parti. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
