Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
det påpegede forhold viser, at Issens kunst ikke
bevarer sig i os som et stykke literatur, der direkte
går over i ny literær kunst, men at den omsættes
og forvandles til liv — theoretisk og praktisk liv — i
læserne, og først langsomt og ofte uigenkendeligt atter
dukker op i anden literatur. Og har måske ikke den
største digtning altid virket mest således? En ny literær
manér, der slår an, slår også straks udi eftergørelse,
men hvad vejer den literære efterligning, man har
dristet sig til af Gorrues lyrik, imod den ikke-lite-
rære sjælepleje, den har øvet i alle moderne ånder?
Måske grademåler det dybden af vor Ibsen-tilegnelse,
at vi ikke — som de unge tyskere
straks går hen
og gør Solness kirkebyggeri om til et klokkestøberi.
— Jeg vil gøre et forsøg — som ikke kan lyk-
kes, men heller ikke behøver helt at mislykkes — på
at følge de ibsenske bøgers liv i Danmark, genkalde
for erindringen den modtagelse, de har fået, bestemme
det indtryk, de har gjort, og påvise deres indflydelse,
hvor man literært kan få fat i den, — og samle det
alt til en skizze af Ibsen-forståelsens og Ibsentilegnel-
sens historie i Danmark.
Isgsen kom ind i vort åndsliv midt i tredserne
og han kom i sjælden grad å propos. Efter et halvt
århundredes æstetisk blomstring var safterne ved at
udtørre, og den Oehlenslåger-Heibergske digtsommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
