Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
man flov og drengekåd, 4de akt af Brand kunde
man ikke tåle at læse, Åses dødsscene var lidt vel
barnagtig, om end rørende. Det var en nordmand,
som var kommen ind i vore saloner, og hans tone og
manerer skurrede. Siden er jo vor smag i poesi som
i malerkunst kommen noget mer bort fra det pilne
og udglattede, og kan tåle noget mer af stærke
effekter i tragik som i komik.
De æstetiske indvendinger, som siden er bleven
de stående mod Ipsens digtning, kom også straks
frem. Man kunde ikke forstå og vænne sig til den
objektivitet i Igskens digtning, som var tiden saa ukendt.
Man var vant til at have en bestemt person, der
repræsenterede digterens sympati og mening, og en
tydelig slutning, som læserne og digteren kunde mødes
i tilfredshed ved. Man fordrede mindst én »ideal«
figur samt en »poetisk retfærdighed<, alias en »for-
soning<. Enten gjorde man derfor Brand til digterens
talerør, eller også savnede man »en ægte Jesu dieipel-,
der repræsenterede den »rette, den rene sandhed i
evangeliets lys«, og spurgte »Men idéen? den positive
mening? Hvorledes skulle vi da vandre”: Man
kunde ikke undvære den didaktiske pegepind; »digteren
overlader — klagede G. Branpes — det til læseren
selv at komme på det rene med heltens ensidighed.<
Man var taknemlig i Per Gynt over dog ialfald i
Solveig at have en »ideal< figur, men fandt »at det
gælder om Per Gynt som om Brand, at idealet mang-
ler.« Overfor Kærlighedens komedie vidste man slet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
