Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
opfattelse af ægteskabet, men blot den, som er den
lovlige i hele den civiliserede verden, hvor skulde han
så have fået en effektfuld ende på sit stykke?« Og
omvendt tog Epv. BranDEs på sin fløj stykket til ind-
tægt som »et indlæg i striden mellem de reaktionære
i Danmark-Norge og fremskridtsliteraturen«: Helmer
er »senior i studenterforeningen, hoven konservativ,
har alle det gode selskabs meninger. Det er ham,
der følte sig fornærmet ved Samfundets støtter, be-
handlede Redaktøren gadedrengagtig og råbte på skan-
dale overfor Leonardac.
Den æstetiske diskussion gik naturligvis ikke min-
dre livlig end den samfundsmoralske. Det var vor
»Nyårsfejdes« tid, og det svirredei luften med »realisme«
og »romantik«. Altså, de gamle sagde om Ibsens
to seneste stykker: dette er jo prosa, det er KorzEBUE
Og IFFLAND om igen, det er blot vort daglige livs misére
bragt på scenen, men det var jo netop denne jammer-
lighed, som kunsten for et øjeblik skulde frigøre os
for. H.ScHarcInNG gav en parodisk scenario for stykket
Samfundets retfærdighed eller: »Den går ikke, Gran-
berg<, — efter Samfundets støtter. Og de gamle sagde
videre: dette er jo etik, politik, pædagogik, ikke æstetik.
Kunsttheoretikerne udviklede ud af »det skønnes be-
grebc, at det æstetiske var »en selvbefrielse i fanta-
siens medium,« ikke en problemdiskussion; praktiske
dramaturger hævdede, at det ikke er det, publikum
kommer i theatret for at høre, og københavnersma-
gens barometer P. Hansen spøgede i sin anmeldelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
