Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pp
97
genbladet<. Ipsens nye skuespil erklæres for en skuf-
felse for hans digtnings venner, det står som poetisk
rærk langt tilbage for hans seneste værker og føles i
sin satire eller tendens som et slags tilbagetog. Det
vil tages til indtægt af reaktionen, og digteren har
skinnet af at gøre en indrømmelse til sine uforsonlige
modstandere. Stykket beviser lige det modsatte af,
hvad det vil, nemlig, at den, der står ene, er den
svageste. Dr. Stockmann burde meget heller søge at
finde sig til rette med det frisindede flertal, hvis
dette har magten. Flertalsafstemning er den eneste
mulige afgørelse her i verden. Vi kan ikke nøjes med
den renanske hån, der erklærer alle åndeligt ufor-
nemme for køtere. Og hvorledes skal vi finde de
enkelte, de åndeligt fornemme? Denne dr. Stockmann,
en sølle fyr og en ringe intelligens, som ikke forstår
et levende kvæk af samfundet om sig, ham kan vi
dog ikke anerkende som åndeligt fornem. — Også
GEORG Branpes måtte i Moderne gennembrudsmænd
1885 beklage, at Isen stillede sig fornemt over par-
tierne, og at han ikke vilde bære sig ad som »hine
legitimistiske generaler, der meldte sig til tjeneste som
simple soldater ved Condé’s armé.<
Overfor Gengangere havde man nylig just frem-
hævet og prist Issens fuldstændige »objektivitet<; nu
måtte Ipsen tage alle dr. Stockmanns meninger på
sin kappe og svare for dem. Halvandet år efter var
alle »europæerne« selv udkastede af »den kompakte
majoritets« moderfavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
