Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
knirker i sammenføjningerne, som var de træ og ikke
kød, han er rigorist i sin moral og theolog i sin
tankegang, . . . vi, de bølgende ølandes, den fede bog-
hvedes børn, er runde i vor tales vendinger, runde i
vort humor, runde i vor »leben und leben lassen.«
Det opstillede og umenneskelige bider ikke på os,
enten det er norsk eller tysk »Profete rechts, profete
links — das weltkind in der mitte.<
Igsen er for rolig, for ulevende dernæst — for de
fleste af vore unge lyrikere af STUCKENBERGS Og JOH.
JØRGENSENS retning. De ærgre sig over, hvordan
han sidder dér i sin stue og med matematisk stringens
bygger sine karakterer og sine stykker op, blander
ingredienser og tilbereder effekter med forfaren hånd,
klistrer lidt symbolik på og er så dadelløs i sin tek-
nik. I Vildanden f. eks. er det slet ikke den forroste
Hjalmar Ekdal, der gjør indtryk på dem, men nok
et sådant lille ugleskrig som »skogen hævner.< —
Han er ikke »rigtig< digter, sagde man jo straks om
Igsen i Danmark, det er reflektion, ikke følelse, ikke
umiddelbarhed.
Og så er Isen endelig for vore moderne kunst-
specialister ikke ren artist. I intet land har literatur
og kunst i det hele holdt sig så uberørt af det alminde-
lige åndsliv, som i Danmark, man tænke f. eks. på
hvor lidt KrerkeGÅrD er gået over i vor digtning.
Og i kraft af hele nutidslivets specialisering driver
man nu mer end nogensinde »Part pour Vartc hos
os. Vi vil ikke — som Karl Larsen skriver etsteds —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
