Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
Sprogc. Men efterhaanden indtraadte heri en Foran-
dring.
Norges Adskillelse fra Danmark,< siger den
danske Lærde N. M. Petersen allerede i 1844, maatte
nødvendig medføre Udviklingen af et særeget norsk
Skriftsprog, og det viser sig ogsaa allerede nu efter
saa kort Tids Forløb<: han finder 60 norske Almuesord
paa de første 60—70 Sider af Aars Snorre. >»Menc,
siger PETERSEN, »om det ikke allerede var der, saa
maatte det komme. Inden et halvt Aarhundrede vil
Erfaringen tilfulde have godtgjort det: det norske
Skriftsprog vil uddanne sig af norske Elementer, og
vil da skille sig fra det, som vi nu kalde Dansk.
Dette halve Aarhundrede er nu gaaet til Ende.
Det viser sig, at PETERSENS Spaadom fuldstændig er
gaaet i Opfyldelse. Vi begaar ikke længer Norskheder
i Dansk, vi skriver Norsk. For hver Slægt, som
gaar, voxer Sproget langsomt, men jævnt i Norskhed.
Norske Ord og Vendinger trænger efterhaanden fra
Folkesproget ind i Byernes Talesprog og derfra i
Skriftsproget. Først begynder det nye gjerne at vise
sig hos en enkelt Forfatter; er det da et lykkeligt
Greb i Virkeligheden, eller en sjelden Gang et heldigt
Fund, et ualmindelig godt gjort Ord, der fylder et
Hul, kan det blive almengyldigt. Men Samstemmig-
hed maa til. Sproget er Udtryk for et Sprogsam-
fund; den enkeltes vilkaarlige Paafund blir Særeie,
men ikke Sameie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
