Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
Igsens Sprogkunst er i Slægt med WEeLHAvens,
men det er voxet i norsk Malm, det er blevet sikrere
i Formen. WerLHaveEns Sprog er Musik, en anelses-
fuld, svævende, luftig Musik ligesom Æolsharpens
Harmonier; det er ofte” Taagebilleder, der mangler
faste Konturer. Issen synger en anden Sang, snart
klingende som Klokker, eller skarp som Sværdslag
paa Skjold, som Kuglen i Blinken, snart gaadefuld
som en uopløst Dissonans eller som »Harper i Luftenc.
»Jeg har en dobbelt sangbund i mit bryst,
en langelek med underspundne strenge,
med tvefold klang, en høj for livets lyst,
og en, som dirrer under, dybt og længe.«
(Kjærl. Kom.).
Hos Ipsen har alt, selv det problematiske, skarpe
Omrids og en plastisk, meislet Form. Der er en
mesterlig knap, fyndig Korthed i Udtrykket, paa en-
gang det skjønneste og det mest rammende. »Den
fine og diskrete Kunst, den sikre Sprogfølelse, den
idiomatiske Formfuldendthed, som alene betinger den
klassiske Sprogform og tillige fylder Kravet til en
stigende Norskhed, findes i Grunden kun hos en
eneste, Issen.« (Norsk Sprog, 68). Hvilken Forening
af Fynd, Rythme og Velklang er der ikke i Vers som
disse:
Gaar til sin Gjerning de norske Mænd
Viljeløst vimrende, ved ej hvorhen, —
Skrukker sig Hjerterne, smyger sig Sindene,
Veke, som vaggende Vidjer for Vindene — — —
(Kongs-Emnerne).
1) Med Undtagelse af de ovenfor omtalte Skildringer fra
hans senere Tid som Asgaardsreien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
